Om området

Ejendommen er beliggende på Vesterbro i kvarteret mellem Vesterbrogade og Enghavevej. Kvarteret kaldes hvide hest. 

Om kvarterets oprindelse

Kvarterets navn, Hvide Hest, peger langt tilbage i historien. Den del af kvarteret, der ligger mellem Vesterbrogade, Vesterfælledvej, Trøjborggade og Enghavevej hed i gamle dage Hvide Hest vænge. Et vænge var et indhegnet græsområde, hvor dyrene blev lukket ind, når de for eksempel skulle sælges eller slagtes. Normalt gik kvæget på fælleden, der var et stort åbent græsom- råde ned mod stranden. Kystlinjen var dengang meget tættere på kvarteret, således at områder, der i dag er dele af Vesterbro og hele Kalvebod Brygge, dengang var havbund.

Mellem 1622 og 1799 stod Københavns galge i kvarteret. den præcise placer- ing er usikker, men det menes, at være der hvor aldi-supermarkedet for enden af Rejsbygade ligger i dag. det var her, man henrettede almindelige folk, mens adelige og fremtrædende borgere blev henrettet på Østerfælled. En af de mest prominente personer, der er blevet henrettet i danmark var Johann Friedrich Struensee, der i løbet af sin karriere blandt an- det nåede at være kong Christian den 7.'s livlæge og førsteminister. Han havde angiveligt også et forhold til kongens hustru, Caroline Mathilde, hvilket var en af anklagerne, der førte til hans dødsdom, som blev eksekveret den 28. april 1772. På grund af sin status blev han halshugget på Østerfælled, men derefter blev han transporteret til galgen på Vesterfælled, hvor han blev lagt på hjul og stejle. Stedet blev valgt fordi kongens mor, dronning Louise, der hadede Struensee af et godt hjerte, kunne se galgen fra sine vinduer på Frederiksberg slot.

Vesterbros ældste hus, Sorte Hest på Vesterbrogade, er kendt af de fleste. den oprindelige bygning er fra 1600-tallet, men er bygget om mange gange siden. I dag ligger her et konditori og bageri, men i nyere tid er ejendommen måske mest kendt for at have været besat i 1980'erne. Sorte Hest er den eneste tilbageværende af de mange kroer, der havde navn efter heste. Inden for kvarterets grænser lå Hvide Hest. I virkeligheden hed kroen Callundborg Herberg, men blev populært kaldt Hvide Hest. det lå på vore dages Vesterbrogade 105. I 1712 var det et mindre bygningsanlæg, som ret hurtigt blev større, og i hvert fald i 1740 var blevet til gæstgiveri, som blev drevet af en ølbrygger. I 1860'erne var ejendommen slagtergård. de sidste rester af Hvide Hest gården blev revet ned i begyndelsen af 1995. udover den sorte og den hvide, var der også en grønne Hest på vores dages Vesterbrogade 69-71, hvor Vester Kopi ligger i dag og en gule Hest lå på Vesterbrogade 106a-B, hvor Märkbar ligger i dag.

I 1770'erne blev Vesterbrogade anlagt som en regulær gade til nuværende Roskildevej. Sundevedsgade, som tidligere hed Frydsvej - opkaldt efter H. C. Fryd, en jernstøber, der opførte ejendommen på Sundevedsgade 4 - forvandledes fra landevej til bygade, da bebyggelsen tog fart. området husede også amerikamøllen fra opførelsen i 1814, til den nedbrændte i 1882. Møllen, der blev kaldt amerika-møllen, stod for enden af amerikavej og var opkaldt efter den amerikanske generalkonsul, der havde sin palæagtige ejendom, hvor nu Rejsbyhus ligger.

Læs mere om kvarterets historie I bogen "Nu og da I hvide hest" på wp.lauritsholdt.dk/?page_id=123, hvor ovenstående tekst stammer fra.

 

Områdekort

Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen øverst til højre på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.